onsdag den 25. april 2012

Ny kjole


I går på kreadag på mit arbejde fik jeg klippet stof til en lyserød kjole til Asta, som jeg har haft liggende længe.

Da jeg havde puttet, nåede jeg at sy hele kjolen færdig. Hurra, et projekt mindre. MEN der kommer heldigvis hele tiden nye til ;o)

Mønsteret er fra Minikrea, empirekjole - 30000 og stoffet er fra Speich Design i Lyngby.


mandag den 23. april 2012

Makeup pads



Jeg har i dag hæklet nogle make-up-pads færdige. Jeg troede jo aldrig at jeg skulle kunne hækle efter en opskrift, men...

Jeg har jo strikket en del make-up-pads, som vi er ret glade for og jeg havde da også set Tusindfryds fine hæklet, men da jeg ikke var så sikker i hækleriet måtte vi nøjes med de strikket (som også er fine og super nemme at strikke)(Opskrift på de strikket)
Heldigvis har jeg nu lært at læse en hækleopskrift, men jeg har endnu ikke prøvet makeup pads'ne af, for de er alle til gaver i gaveleg, men når de så er sent afsted, så skal jeg godt nok have lavet et par stykker til mig selv.

En håndfuld makeup pads kan jo også gives som værtindegave eller som supplement til en almindelig gave sammen med en lækker skintonic.


søndag den 22. april 2012

Teposer med personligt præg

Disse teposer er til en helt speciel pige.


Jeg kan rigtig godt lide the og den bliver for det meste lavet på the i løs vægt, som vi fylder i vores egne teposer. Men så tænkte jeg, at de kunne laves til søde personlige teposer med min egne yndlingste og give dem væk som eks. værtindegaver.

Teposerne kan købes i teforretninger og så har jeg klippet to hjerter og limet på den lille papirting, som sidder i enden.

søndag den 15. april 2012

En god bog og en Tak-for-lån-gave

Jeg har i en periode ikke rigtig kunne tage mig sammen til at læse noget, men da jeg lånte denne her, kom jeg heldigvis i gang igen. Bogen er ikke en krimi og måske var det det der skulle til. Bogen kan klart anbefales.


Jeg synes selv det var en fin ting lige at give et par bogmærker med, da jeg afleverede bogen tilbage til ejermanden.

tirsdag den 10. april 2012

Krea på en tirsdag


Selv på en dødsyg tirsdag efter arbejde og skole kan vi lige få klemt lidt krea ind. I går aftes havde jeg virkelig travlt med at få pakket gaver til min gaveleg og i den forbindelse lavede jeg nogle ophæng, som Asta virkelig godt kan lide og de er faktisk så nemme at børn sagtens kan lave dem. Så det gjorde Asta og her følger en lille DIY.







Jeg bandt tre knuder, der hvor perlen skulle sidde.
 
Færdig arbejde.

mandag den 9. april 2012

Godnat og sov godt

Jeg har for nogle år siden i mors dagsgave fået et par natbriller af mine piger. Desværre var de forret med almindelig pladevat og stoffet var meget lyst, hvilket gjorde at brillerne ikke kunne bruges om dagen på sofaen. Så jeg har længe ville lave mine egne briller og så bruge et stykke håndklæde som foer. Dette er hermed gjort.


Jeg har lavet en DIY til natbrillerne. Man må selv lave en skabelon af formen. 


Jeg har klippet to stykker bomuldstof og et stykke håndklæde ;-)



Stykkerne lægges ret mod ret og håndklædet bagerst. Jeg har sat et stykke babyelastik i siderne mellem de to lag stof og til sidst har jeg tegnet den færdige model op på stoffet, så er det nemmere at sy.



Jeg har syet kanten rund undtagen et lille stykke til at vende i.


Inden man vender skal man lige klippe kanten, der hvor den runder.


Der hvor næsen skal være skal man også klippe.


Så vender man masken og syer det sidste stykke sammen i hånden.

søndag den 8. april 2012

Påskeharen har været forbi

Der har været en lille påskehare
og den har lagt et æg.
Og jeg ved også hvor den har lagt det
for den har nemlig sagt det.
Se oppe, se nede 
ja du skal bare lede.
Se ude se inde
og se om du kan finde
et lille påskeæg

Fru Jensen

Måske ikke så meget æg, men mere chokoladedimser

lørdag den 7. april 2012

Glædelig påske

Jeg pynter desværre ikke så meget op til påske. Men påskemorgen dækker vi påskebordet. I år har jeg fået et par små kaniner af hende her og hun har lært mig at lave dem, så jeg kunne få flere på bordet.

Vi får alid en ting på vores tallerken, der for børnenes vedkommende ikke er chokolade, for påskeharen har også været på besøg med gaver i haven.



onsdag den 4. april 2012

Gaveleg

I fredags, inden jeg gik fra arbejdet, lå der en pakke til mig i mit dueslag. Jeg har deltaget i endnu en pakkeleg, nemlig hos Bumbumland. Fordi jeg har deltaget i to pakkelege gemte jeg pakken og har først nu pakket den op. Den var værd at vente på ;-) Jeg har fået den fineste påskepynt og et fint armbånd. Men det bedte var en keyhanger eller måske mere en nøglering. Jeg havde lidt afskrevet at lave en keyhanger (som jeg har lavet til Asta) til mine privatnøgler, da min cykelnøgle skal sidde i cyklen, når den er låst op og så kan keyhangeren ikke være for lang, men det problem har Ditte lige løst med en lille keyhanger/nøglering. Til sidst var der lidt lækkert. Jeg glæder mig til theen, men Asta har nupset karamellen ;-)

Tusind tak for den fine pakke.
Nu skal jeg så finde nogle fine ting frem til Ditte og hvis du vil have en pakke, så kan de to første, der kommentere deltage i pakkeleg. Jeg sender en pakke til dig og så sender du en tilbage til mig.



Pæresirup

Vi får så mange pærer fra Årstiderne og mine piger gider ikke spise dem. Jeg sniger dem i frugtsalaten, men så meget frugtsalat kan vi simpelthen ikke spise, men så er det godt at vi har Isabella Smith. Hun har en opskrift på en super lækker pæremarmelade. Jeg synes dog at den bliver meget tynd så jeg deler den op pærer og lidt sirup for sig og så en flaske pæresirup. Siruppen er vildt lækker til is og pandekager og til græsk yoghurt om morgenen. Mums. Opskriften finder du hos Isabella Smith.