søndag den 17. juni 2012

En dejlig gave.



For nogle måneder siden havde jeg en gaveleg i gang, hvor min datter Alma deltog. Hun har så i sløjd lavet dette fine spækbræt til mig som jeg fik i gave som tak for den jeg gav hende. 






Jeg har nu bestil et i samme størrelse bare med en saftrille ;-)  Dejligt man sådan kan få lavet det på bestilling.

lørdag den 16. juni 2012

Ikke at kunne sidde stille.

Når man læser en bog, bruger man hænderne til at holde bogen, sine fingre til at bladre i siderne med og måske bruger man en pegefinger til at holde styr på linjerne, men når man ser fjernsyn, så sidder man bare og suger ind. Her bliver jeg en smule rastløs og får dårlig samvittighed over et eller andet jeg kunne have gjort eller produceret. Jeg har i de sidste aftner haft fornøjeligt selskab af familien Crawley og deres tjenestefolk og dertil har jeg siddet og hæklet små makeuppads :O)


onsdag den 13. juni 2012

at gøre et projekt færdigt på en dag...

der er ikke det jeg gør det mest i. I hvert fald ikke siden jeg syede små bukser til Alma for 8 - 9 år siden. I går formåede jeg det.

Jeg tog mig en frihed jeg ikke gør særlig tit, nemlig at gå fra jobbet kl. 12. Ned i byen og fik handlet ind og så forbi den lokale stofbutik. Jeg købte mønster, stof, elastik og tråd og så hjem og sy. Det blev til denne bluse i Liberty til Asta.

Læg lige mærke til naboens hyld, som er ved at springe ud :O)


Hun blev ret glad for den og lidt heldigt at vi senere i dag, så var til sommerfest i klassen.

tirsdag den 12. juni 2012

Ny bog og Cath Kidston taske

Jeg har for en måneds tid siden købt en ny bog, med søde mønstre til små ting man kan sy. Med bogen fulgte en sykit til at sy en taske. Det er så hermed gjort. Tasken er da meget sød, men lille. Det var sjovt at sy, men jeg tror nu nok den skal bruges til at opbevare hækletøj i :O)


I bogen er der en opskrift på en vatteret holder til en varmedunk. Sådan en må jeg bare lave, jeg skal dog lige skaffe en varmedunk (kan nok først fås til vinter).

søndag den 10. juni 2012

Net til lidt af hvert

I dag fik jeg, som tidligere nævnt, lavet denne pose færdig. Jeg kan egentlig ikke huske, hvad den oprindeligt skulle bruges til =), måske til at opbevare nattøj i eller have den liggende i bilen til indkøb.



Mønsteret har jeg fundet i Selvforsyndende på 1. sal af Dorthe Chakravarty. Jeg er temmelig glad for den bog, selvom jeg ikke bor på 1. sal ( læs 2. sal) længere. Den minder så meget om blogland og da jeg googlede lidt rundt på navnet og bogen, fandt jeg da også Dorthes gamle blog og den nye. Her skal jeg følge med for hun har en fed afslappet stil.

Jeg nåede også at sy en keyhanger færdig til min kollegas datter i  dag. Den er der intet billede af desværre, den er pakket fint ind og skal gives væk i morgen.

Søndagsunderholdning

Hvad skal man da bruge en kold juni søndag på. Jeg bruger min på vasketøj (føler at jeg altid bruger min tid på det), lektier med den mellemste, sy et indkøbsnet (gammelt projekt, der skal gøres færdigt), men også denne bog som jeg er kommet rigtig godt i gang med.


lørdag den 9. juni 2012

Hurtig "kage"



Asta har i lang tid plaget om vi ikke kunne lave denne sukkerbombe, så selvfølgelig på sådan en kold junidag er det jo oplagt.

Man smelter 50 g. smør ved svag varme. Når smørret er smeltet tilsættes 300 g. marshmallows. De skal også smeltes. Gryden tages af varmen og 170 g. ricekrispies vendes i blandingen. Det hele hældes i et smurt fad og glattes ud med en dejskraber. Hvis man vil kan man drysse krymmel over kagen. Kagen skal køles ned og kan nu skæres ud i passende stykker.