søndag den 27. januar 2013

En sjov bog med minder

I fredags kom jeg temmelig træt hjem fra arbejde. Jeg har haft to meget travle uger og her to mere i sigte. Men jeg øver mig meget i ikke at tage arbejdet med hjem, hverken fysisk eller psykisk. I fredag var der så en stor hjælp til at lægge arbejdet væk, nemlig denne give away, som jeg vandt her hos Signe.

Bogen Børnenes idébog vækker minder frem, fra en barndom med kreativitet i diverse institutioner og selvfølgelig hjemme.

Det jeg husker bedst fra bogen er disse fingerdukker man kan lave teater med. Dem skal jeg helt sikkert lave med min kommende førsteklasse. Måske ikke lige med cirkus, men med et eller andet eventyr.

Tusind tak til Signe.

søndag den 20. januar 2013

En vinder er fundet

Jeg har haft gang i en Give away og i dag var så dagen for lodtrækningen. Jeg har så ikke helt kunne holde mig til én vinder. Jeg har lavet tre trøstepræmier, 4 teposer. Jeg fik to af mine piger, den enes veninde samt min mand til at trække vinderne.

Den heldige vinder af bogen Hotte huer er Pia.

Pakker med 4 teposer går til ByKirsti, Helle og Moster Lene.

I må meget gerne sende mig jeres adresser så I hurtigst muligt kan få tilsendt jeres præmier.

Tillykke til jer alle og jeg glæder mig til at sende jer et godt gammeldags brev ;-)

Kh. Lena



mandag den 14. januar 2013

Kreahygge på en mandag

Jeg havde inviteret til kreahygge på en helt almindelig mandag. Vi var dog kun tre, som havde mulighed for at mødes. Det var super hyggeligt. Vi fik strikket og hæklet, men det bedste af det hele vi fik snakket en masse.

Jeg havde bagt en kage, som jeg personligt er meget glad for. Den består dog mest af chokolade, og man spiser ikke så meget af den af gangen.

For at pynte kagen havde jeg lagt en kageserviet på og drysset med flormelis. Når så man fjerner servietten forsigtigt, så kommer der et fint blondemønster.

søndag den 13. januar 2013

Nye thebreve

Jeg har lige siddet med en stor konvolut til min datter med lidt nødvendigheder. Jeg synes nu også at der må komme lidt godter i posen, så jeg sad og lavede lidt tebreve til hende, af det samme papir fra Tiger, som jeg lavede lyskæde af til hende.
Jeg synes selv, at de er blevet meget gode.

søndag den 6. januar 2013

Efterskole

Lige nu er det midt om natten og jeg skal super tidligt op i morgen. Men det er ok. Min mand og jeg har lige kørt vores ældste datter tilbage til hendes efterskole. Med på turen havde vi to andre elever. Man må sige at vores bil var proppet. De havde alle tre deres tasker med tøj og der ud over havde en akustisk guitar, en el-bas , et keyboard og en cello.

Min datter var lidt vild med mine lyskæder, som jeg havde lavet lige før jul og derfor lavede jeg en til hende i papir fra Tiger. Den er også kommet med på efterskole. Jeg håber den klarede turen og ikke blev mast alt for meget mellem den anden bagage.

På efterskoler blev vi lige et par timer, da en af lærerne havde et fritidsband som kom og spillede alle numrene fra deres debutalbum, som de udgav for ca. 10 år siden ;-)
Alle elever samt deres forældre var inviteret til at høre Saybia. Det var så vildt. Og lidt anderledes, da guitaristen jo så er lærer på skolen.

Nu er jeg lidt træt og har ca. 5 1/2 time til at sove i, men det var det hele værd.

Godnat
Lena



onsdag den 2. januar 2013

Give away

Så er det da vist blevet min tur til en Give away.

Jeg har det med at rydde op og smide ud i slutningen af en ferie, men nogle ting er lidt svære at smide ud, så jeg tænkte, at denne bog kunne gøre gavn et andet sted. Bogen er ikke ny, men den er dog aldrig brugt, så den virker ny ;-)

Vil du være med, så er reglerne følgende:
1 lod for en kommentar
1 lod for fast læser
1 lod for at linke på din egen blog

Trækkes den 20. Januar

Kh. Lena