søndag den 12. oktober 2014

Efterårsferie/snobrød

På en dejlig lun efterårsdag kan man jo lave bål i haven. Det gjorde vi. Vi bagte snobrød og ristede marshmallows med pålægschokolade og kiks.

Snobrødsdejen lavede jeg mens bålet brændte ned:

3 dl. lunken vand
25 g gær
1 tsk salt
500 g mel

Rør gøren ud i vandet og tilsæt salt. Kom melet i evt. lidt ad gangen og ælt til dejen er ensartet og ikke for klistret, men heller ikke for tør.

Tag en klump dej og rul det til en pølse og sno det rundt om en lang pind. Bag brødet over gløderne. Når brødet er gyldent hele vejen rundt og kan trækkes af pinden, så er det færdigt.

Dyp evt. Snobrødet i syltetøj, ketchup eller Nutella :-)



Bålet

Næsten færdigt snobrød

Ristet marshmallows i kiks med pålægschokolade 

Skønt med bål på en lun efterårsdag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar