Boller

Øv, jeg er syg. Hvilket jeg ikke er særlig tit. Men en eller anden forårs forkølelse/ondt i halsen virus har indhentet mig.

Alligevel har jeg fået bagt boller til familien og ikke mindst til mig selv. Jeg er virkelig glad for brød og jeg vil ikke undvære brød for noget i verden. Jeg kommer aldrig på Minus-kulhydrat-kuren.

Jeg har denne her super nemme opskrift på boller, som jeg bager hver morgen. Nogen ville påstå at det er overskudsagtigt. Men det er noget pjat! Jeg bruger 5 min. på det, og 10 de dage jeg rører dejen sammen. Jeg laver en stor potion, som jeg så har stående i køleskabet i 2 - 3 dage. Jeg tager det af den, som jeg skal bruge og stiller den tilbage i køleskabet. 

Opskrift:
10 g gær
6 dl koldt vand
2 1/2 tsk groft salt
750 g mel (her bestemmer du selv, hvilen mel du vil bruge)

Smuldr gær i en skål og opløs det i lidt af vandet. Hæld resten af vandet i. Kom salt og mel i og rør det hele sammen. Det er lidt en tyk grød/ tynd dej. Stil dejen i køleskabet til dagen efter.

Kom "klatter" af dej på en bageplade. Stil bollerne i en kold ovn og tænd ovnen på 230 grader og bag i 30 - 35 min.



Mums <3

Kommentarer