Før- og efterbilleder

 Før- og efterbilleder er jeg ikke så god til. Jeg kommer altid i tanke om at tage førbilledet, når jeg er gået i gang og så er pointen ligesom gået fløjten. 

I weekenden nåede jeg i haven. Den er ikke så stor, men alligevel... Jeg har et enkelt bed, som min mand havde lovet at grave igennem og så måtte vi se, hvad vi ellers skulle gøre ved det. Jeg kunne åbenbart ikke helt vente til han havde tid, for da jeg liiige skulle grave et hjørne til en plante, som skulle flyttes, så tog det ene lille stykke det næste og til sidst kunne jeg lige så godt gøre bedet færdigt.

Bedet var fuldstændig fyldt med skvalderkål og det er jo en yndig plante og jeg har godt set at flere og flere er begyndt at plukke dem til buketter, men alligevel. Man behøver måske ikke at have 4 m2 skvalderkål :-)

I stedet for et førbillede, har jeg taget et bevisbillede :-) et billede af alt det jeg har fjernet fra bedet.

                             

Kommentarer