Kan du gætte hvem jeg er?

Så er det ved at være fastelavn igen.
Jeg har i mange år selv syet fastelavnstøj, for det er jeg vokset op med at man gør. Det er virkelig blevet til meget forskelligt. Selvfølgelig er det blevet til en del prinsesser med tre piger i huset. Men der er også lavet havfruehaler med stativ i, så den kunne komme op i luften uden at være syet ind til resten, indianere med stoftryk som børnene selv kunne lave, trolde med haler, et tv, det var dog ikke syet.
Meget af tøjet er gået til med tiden. For her i huset indgår fastelavnstøjet i den store kiste med fantastisk udklædningstøj, som er blevet brugt flittigt gennem årene.
Min yngste har så i nogle år ville have det tøj man kan få i div. Legetøjsbutikker. I en travl hverdag med tre børn har jeg ikke insisteret på selv at skulle sy det :-)
I år derimod har hun valgt at være noget, man ikke kan købe, jubii.
Jeg har nu syet bukserne og er godt i gang med overdelen. Kan du gætte hvad det skal blive til?
Resten kommer i løbet af ugen. En overdel, noget til ansigtet og måske et hue.

Kommentarer